Archive: Blandet

Slem fugel

Puha, har I også set filmen af kongeørnen som snupper en lille dreng? Jeg blev så forskrækket da jeg så den. Hvis ikke i har set den endnu, kan i klikke her.

Man får helt en klump i halsen og det var lige før jeg blev helt sur da jeg så opdagede det var en falsk video. Blev selvfølgelig lettet over at det slet ikke var sket for den lille dreng, men puha for en forskrækkelse jeg alligevel fik da jeg så den.

Nu skal det så også siges at jeg er dybt imponeret over de 3 studerende som har produceret den her video, for jeg hoppede da i med begge ben og troede straks at den var ægte. Og kan læse på det hele at jeg ikke var den eneste som troede det. Jeg synes det er fedt at 3 studerende kan snyde hele verden med deres film.

 

 

Shop amok i december

– Men køb ikke det, der står på din egen ønskeseddel.

Jeg har flere veninder som faktisk ikke shopper i december måned, udover når de køber julegaver. Og ærlig talt så synes jeg det er lidt noget fis 😉 man skal jo bare ikke gå ud og købe det, som står på ens ønskeseddel. Men derfor kan man jo godt shoppe mens man kigger på julegaver :)

Jeg har her i december måned gjort nogle gode køb. Har bl.a. fået udviddet min samling af Saint Tropez tøj. Fik en super fin kjole og en ny top. Det er jo fantastisk at købe nyt tøj og der er så meget lækkert i butikkerne i december.

Derudover købte jeg to flotte du milde kjoler. Så nu har jeg nytårs kjolen og kjolen til juleaften :) Men det var så også alt hvad jeg købte i december måned og ja, der er nok lidt shopaholic over mig, men de fleste andre måneder om året kan jeg styre mig :)

Desuden var jeg tidlig færdig med julegave indkøb, men stemningen er bare så hyggelig på en julepyntet gågade :) Så det skulle da nydes i fulde drag :)

 

De der bukser med huller i benene

Advarsel: Jeg kommer til at lyde helt vildt gammel og sur i det her indlæg.

Jeg synes, jeg ser flere og flere helt unge piger, sådan en 12-14 år, der går rundt i bukser, der nærmest består mere af hul end stof. 80 procent af ben og lår er blottet, hele vejen op til hoften.

Folk må selvfølgelig gå i hvad de vil – det skal jeg ikke bestemme – men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om så unge piger ved hvilke signaler, de sender. Som 12-14-årig mener man selvfølgelig selv, at man har fuldstændig styr på det.

Jeg gik også selv relativt vovet klædt, da jeg var 14, til min mormors store forargelse. Og det havde jeg da helt styr på, mente jeg. Nu ved jeg så, at jeg nok kunne have undgået nogle af de mere nærgående og ubehagelig situationer. Jeg sendte nogle signaler med min påklædning om, at jeg var klar til meget mere end jeg egentlig var. Det er ikke noget, der har givet mig voldsomme traumer eller noget som helst, men jeg kan ikke lade være med at tænke på det, når jeg ser så unge piger begå præcis samme fejl. Og så med tøj, som jeg mener er endnu mere vovet, end det jeg gik i.

Men sådan er det måske bare at blive ældre? Ungdommen er altid galt på den? Måske bliver jeg ikke så sej en mor, som jeg havde tænkt – men så bliver jeg måske en bedre mor. Man kan kun håbe. :-)

 

Min veninde er mystery shopper

shopper

Min veninde har lige fået en nok sejeste job nogensinde: Hun er blevet mystery shopper!

Eller, det vil sige, hun er kommet på en liste over mystery shoppers. Det foregår nemlig sådan, at man kommer igennem en godkendelsesproces, for at komme på en liste som firmaet så kan vælge fra. Så siger butikkerne til firmaet: “Hey, vi kunne godt tænke os en mystery shopper i vores butik. Det må gerne være en der er sådan og sådan.” Så kigger mystery shopping-firmaet på listen og sammenligner med, hvad butikken gerne vil have, og så kontakter firmaet den person, der passer bedst. Sådan cirka.

Min veninde er altså så som sagt kommet på den liste, hvilket er helt vildt sejt. Hun er ikke blevet bedt om at shoppe endnu, men vi se begge to rigtig meget frem til det. Hvem har ikke lyst til at shoppe og få penge for det? Og ikke bare for at shoppe, men for at sige sin mening om butikken, betjeningen osv. Som garvet shopper tvivler jeg på, at jeg kunne finde noget bedre.

Det bliver spændende at se, hvor lang tid der går, før hun får lov at shoppe. Der er sikkert mange som min veninde, der gerne vil shoppe tøj og møbler. Der er nok lidt længere mellem de mystery shoppers, der synes det er fedt at købe hot dogs og cola på tanken.

På den anden side skal der nok være nogle derude, der går mere op i varme pølser med brød end mode. Hvem ved? Jeg kunne godt tænke mig at se, hvem der er på listen. :-)

Copenhagen Fashion Week

Som navnet på min dejlige blog nok antyder har jeg også en forkærlighed for mode. Derfor fulgte jeg også intenst med i Fashion week i København. Der var navne som, By Malene Birger, Samsø Samsø, Anne Sofie Madsen, baum und pferdgarten og mange mange mange flere. En af mine klare favoritter er CIFF, her kan du se deres lækre kollektion. Der er bare noget over deres design, det er våget og skørt samtidig med at de bruger nogle lækre farver. Specielt deres pastel er fedt :)

En skam der ikke er et børne modeshow. Jeg kan lige forestille mig alt det lækre børnetøj og gud hvor kunne man købe sig fattig, men det ville nu også være synd for børnene hvis de skulle gå et modeshow.. hmm, tilbage til emnet :)

Som sagt så elsker jeg mode dog er jeg bare amatør indenfor området. Men elsker at shoppe og gå på jagt efter noget fedt tøj som passer til min egen stil. Et sted jeg også tit finder min inspiration er hos Elle… Her har de alle de fede artikler og en masse gode tips og tricks så os amatører også kan være lidt med på beatet :) Derudover har de også lidt sladder, og hvem kan ikke lide sladder? 😉 Jeg elsker det hvertfald…  Hos Elle bliver man bare holdt godt opdateret på hvad der sker i modeverden – mit yndlingsblad :)

Ny ryglov – Ja tak!

Jeg læste en artikel her den anden dag på BT. Hvis I ikke har nået at læse om den nye rygelov endnu så tjek det her.

Jeg er ikke selv ryger og blev derfor super glad da den nye rygelov trådte i kraft den 15 august 2012. Jeg husker tydelig hvordan det var at være ung for år tilbage hvor man måtte ryge overalt nærmest. Havde man været i byen, på diskotek eller bar, var det helt sikkert at man stank langt væk af røg når man kom væltende hjem. Oveni det, kunne man jo lugte det når man vågnede næste morgen med tømmermænd.Da den første rygelov så kom gjorde det en kæmpe forskel. Nu havde diskotekerne fået installeret rygekabiner, så vi andre kunne feste og have det sjovt uden at få vejrtrækningsproblemer og stinke af røg.

Nu er der så kommet endnu et tiltage til rygeloven: det er ikke længere tilladt at ryge i og udenfor børneinstitutioner og uddannelsesinstitutioner. Som ikke-ryger synes jeg jo det er helt perfekt, for så bliver den lille tot ikke udsat for passiv rygning vuggestuen, nok ikke at hun gjorde det så meget før, men man oplevede da nogle gange at forældre lige stod udenfor hoveddøren med en smøg inden de skulle hente deres barn. Sådan noget røg sætter sig i tøjet og bliver trukket med ind i institutionen. og vi andre forældre skulle ikke igennem deres røgsky inden vi selv skulle ind. Måske er jeg fanatisk, men kan ikke fordrage røg og egentlig heller ikke tåle det, så vil heller ikke udsætte hende den lille for det.

Lige så skønt er det også at Århus Kommune har indføre rygeforbud i arbejdstiden. Håber det kommer til Horsens en dag, så man slipper for det her også.

Hvorfor spiser gravide de mest underlige ting?

Gravide kvinder får nogle gange lyst til at spise de mest underlige ting, her den anden dag læste jeg om en kvinder, der spiste vaskepulver og jord og jeg har hørt om en anden der spiste skosværte! Så underlige ting spiste jeg godt nok ikke da jeg ventede lille tot. Men hvorfor spiser gravide kvinder alle de underlige ting? Nogle påstår at det er skrøner, men jeg kan tale for mig selv og sige at jeg mærkede en ændring i mine madvaner, dog ikke så drastiske som jord og vaskepulver. Jeg læste en artikel i går om netop gravide og mærkelige spisevaner og her siges det, at man faktisk ikke ved hvorfor kvinder får lyst til de her mærkelige ting. Men det kunne godt være fordi kroppen faktisk beder om vitaminer og andre ting den mangler.  Den med jord, vaskepulver og skosværte tror jeg nu ikke helt på. Bare fordi man bliver gravid bliver man jo ikke gak-gak i låget og sætter tænderne i muldjord vel?

Ja, jeg fik også selv lyst til nogle lidt anderledes ting, som en overflod af is og chokolade, men aldrig sådan nogle underlige ting som man normalt ikke ville spise. For mig var det mere ting jeg ikke kunne udstå, hverken synet eller lugten af, f.eks. bacon og andre ting der havde den der klamme fede røg lugt. Med mig selv som eksempel, vil jeg mere sige at det er mængden af mad og den pludselige træng som opstår på et split sekund, hvor man bare MÅ have chokolade eller is og manden så må traske afsted en sen aften, for han frygter hvad der sker hvis det hormonelle moster ikke får hvad hun vil have. Ej så slemt var det nu ikke 😉

Men tror altså ikke helt på at kvinder spiser så vilde ting som nogle påstår. Måske nogle ganske enkelte, men størstedelel, tror jeg, bare spiser mere og får pludselige trange så manden må på tur.

Tag så den Make-up af!

Her den anden dag læste jeg en artikel på BT og må indrømme at den satte nogle tanker i gang hos mig. Artiklen handlede om konsekvenserne ved ikke at tage din make-up af inden du går i seng om aftenen. En undersøgelse viste at langt størstedelen af kvinder sover med deres make-up, og udover at det griser sådan i sengetøjet så er det også vildt usundt for ens hud. Det mest skrækindjagende eksempel var med øjenvipperne. Vidste I at hvis vi kvinder ikke tager vores mascara af inden vi går i seng, kan vipperne risikere at tørre ud og falde af. Jeg har hermed startet på hvad der forhåbentlig bliver en ny vane, nemlig altid at tage make-uppen af ideen sengetid. Jeg skal ikke risikere at miste mine øjenvipper, de er jo noget af det mest smukke og frække ved en kvinde.

Men som om det ikke er nok, viser den her undersøgelse at, hvis man ikke tager pudder og foundation af giver det bumser og tørre pletter. Det siger jeg også nej tak til!! Man kan jo risikere at komme til at ligne en gammel dame inden man er fyldt 30. Ellers tak, når man runder de 25 går det hurtigt nok ned af bakke, så ingen grund til at fremskynde det.

Artiklens løsning ved jeg så ikke om jeg er helt enig med. Løsningen var også til dovne kvinder, men stadig. Deres løsning er tatoveringer. få tatoveret øjenbryn, eyeliner og læber. Det skulle ikke være så slemt som en almindelig tatovering og så vågner man jo med flot make-up hver morgen. Må dog indrømme at det er for drastisk til mig. Lidt for plastik agtig til min smag. Jeg har derfor taget en lækker gul post-it og sat på indersiden at mit toiletskab, så når jeg åbner for at tage min tandbørste bliver jeg mindet om, at jeg skal fjerne min make-up.

Outlet messe med spændende besøg

Vi var på outlet messe i Aarhus, for at benytte os af muligheden for at gøre nogle kup. Til de af jer som ikke er bekendt med outlet messer, så er dette er sted hvor tøj producenter sælger ud af deres tøj, hvor der er mulighed for at spare mange procenter. Grunden til at du har mulighed for at spare penge kan f.eks. være at der er tidligere sæsoners tøj, kollektions prøver mv. dette betyder dog ikke at tøjet er af dårligere kvalitet eller umoderne, så derved er der mange penge at spare.

Jeg kom dog hjem fra messen med mere en bare tøj, da jeg på denne messe mødte manden bagved rejseselskabet Mit Livs Rejser. Dette århusianske initiativ blev jeg for første gang introduceret for af min mor, som havde været på en af deres ture, som hun ikke kunne lade vær med at snakke om efterfølgende. Til dem af jer som endnu ikke kender til Mit Livs Rejser, så kan fortælle jer at de arrangere gode senior rejser, hvor der er fokus på fællesskab – hvilket betyder at der på deres rejser er nogle rejseguider med som er frivillige, som derved kun er der af egen interesse – dette giver jo virkelig nogle gode mennesker, da de er der fordi de vil, og ikke fordi de skal tjene penge på det. Disse perfekte 65 rejser er derfor perfekte rejser til seniorer som savner eller bare gerne vil omgås ligesindet på et højere plan.

Jeg havde herved fornøjelsen af at snakke med manden bagved disse 65 rejser, som havde et urtroligt livssyn på hvorledes man skal nyde livet. ”man lever kun rigtigt når man omgås andre mennesker, hvis man ikke gør det, så lever man kun i sin egen verden, og jeg har lært at vi lever bedst i ’vores’ verden”. Tankevækkende ord. Derfor kan jeg kun anbefale at tage på en senior rejser med Mit Livs Rejser.

Du kan læse mere om deres store udvalg af senior rejser ved at besøge deres hjemme.

En opfordring til jer alle

Sofie's blog

Jeg må simpelthen indrømme at denne tøs, bare har noget helt specielt, men ikke mindst så har hun en helt igennem gude skøn blog. Og kigger man på hvor mange “følgere” hun har rundt omkring på de forskellige sociale medier, så er man ikke i tvivl om at hun gør et eller andet rigtigt.
Men hvad er det så hun gør og kan?
For mig er der ingen tvivl om hvem jeg helst besøger på blog netværket kaldet Looklab. Det er altid hendes, og altid som den første. Og hvem er det så. Jo, det er naturligvis den skønne Sofie.

Jeg syntes rigtig mange modebloggere har en tendens til at skal slå hinanden i “det nyeste nye” og som regel bliver det en tand for meget eller vildt til den “normale” mode interesseret pige eller kvinde om man vil. Her syntes jeg især at Sofie formår at holde sig adskilt fra disse, og dermed ikke sagt at Sofie’s indlæg ikke viser det nyeste nye, men det er bare gjort på en meget mere hyggelig og hverdags-agtig måde, hvilket jeg finder rigtig lækkert.

Dermed er stort LIKE fra Sophie til Sofie  ; )

Back to Top