S. Dallerup – Livsstils og mode blog

Tag så den Make-up af!

Her den anden dag læste jeg en artikel på BT og må indrømme at den satte nogle tanker i gang hos mig. Artiklen handlede om konsekvenserne ved ikke at tage din make-up af inden du går i seng om aftenen. En undersøgelse viste at langt størstedelen af kvinder sover med deres make-up, og udover at det griser sådan i sengetøjet så er det også vildt usundt for ens hud. Det mest skrækindjagende eksempel var med øjenvipperne. Vidste I at hvis vi kvinder ikke tager vores mascara af inden vi går i seng, kan vipperne risikere at tørre ud og falde af. Jeg har hermed startet på hvad der forhåbentlig bliver en ny vane, nemlig altid at tage make-uppen af ideen sengetid. Jeg skal ikke risikere at miste mine øjenvipper, de er jo noget af det mest smukke og frække ved en kvinde.

Men som om det ikke er nok, viser den her undersøgelse at, hvis man ikke tager pudder og foundation af giver det bumser og tørre pletter. Det siger jeg også nej tak til!! Man kan jo risikere at komme til at ligne en gammel dame inden man er fyldt 30. Ellers tak, når man runder de 25 går det hurtigt nok ned af bakke, så ingen grund til at fremskynde det.

Artiklens løsning ved jeg så ikke om jeg er helt enig med. Løsningen var også til dovne kvinder, men stadig. Deres løsning er tatoveringer. få tatoveret øjenbryn, eyeliner og læber. Det skulle ikke være så slemt som en almindelig tatovering og så vågner man jo med flot make-up hver morgen. Må dog indrømme at det er for drastisk til mig. Lidt for plastik agtig til min smag. Jeg har derfor taget en lækker gul post-it og sat på indersiden at mit toiletskab, så når jeg åbner for at tage min tandbørste bliver jeg mindet om, at jeg skal fjerne min make-up.

Leave reply

Back to Top